Medaljer til Aalborg Svømmeklub

Weekendens årgangsmesterskaber i Thisted bød på to bronzemedaljer.

Aalborg Svømmeklub tog fra weekendens årgangsmesterskaber i Thisted med to bronzemedaljer. Der deltog i alt 20 aalborgsvømmere fra drengeårgangen 98/99 og pigeårgangen 00/01.

Ifølge Aalborg Svømmeklub er konkurrencen ved årgangsmesterskaberne hård, og for nogle af svømmerne var det deres første DM, så der er stor tilfredshed med de to medaljer.

Medaljetagerne er Andreas Kikkenborg på 50 meter fri i tiden 24.74 og Amalie Bærentsen i 400 meter fri i tiden 4.33.15.

De to svømmere er udtaget til årgangslandsholdet.


Seneste nyt

fra Nordjylland