Medie: Kasper Kusk vender hjem til AaB

Ifølge tipsbladet.dk vender Kasper Kusk tilbage til AaB på en længerevarende aftale, efter at han har afvist tilbud fra OB og flere udenlandske klubber.

Den tidligere nordjyske stjernespiller Kasper Kusk er sandsynligvis på vej tilbage til AaB. Det skriver tipsbladet.dk.

Kasper Kusk er lige nu på kontrakt hos FC København, men hans spilletid har været meget skiftende, og derfor har han ifølge tipsbladet.dk nu indgået en lang aftale med AaB. 

Ifølge tipsbladet.dk har Kasper Kusk afvist flere tilbud, både fra OB og udenlandske klubber, for at komme tilbage og spille i AaB.

Han befinder sig lige nu Dubai og venter på, at FC København præsenterer Viktor Fischer som ny spiller. Når den handel er på plads, kan Kasper Kusk officielt overgå til AaB. 

Kasper Kusk spillede i AaB fra 2010-2014, hvorefter han først blev solgt til hollandske Twente og senere FCK. Han har spillet i FCK i to og et halvt år.


Seneste nyt

fra Nordjylland