Mekoprint udvikler solceller af plastic

Mekoprint Electronics og forskere fra Risø har udviklet solceller af plastic. Opfindelsen er epokegørende og lægger op til et muligt solcelleeventyr i Støvring.

Samarbejde med Risø
Samarbejdet med Risø har kørt i fem år og nu ser det ud til at projektet er klar til produktion.

- Vores andel i projektet er at gøre det til noget, der kan bruges i den virkelige verden, siger Karsten Ries, divisionsdirektør i Mekoprint Electronics til epn.dk

Billige solceller
Solceller i plast vil kunne produceres til meget lavere priser end traditionelle solceller. Hidtil har der været anvendt dyre silicium solceller til at omdanne solens stråler til energi.

Reducerer olie, kul og gas
Gennembruddet af plastsolceller vil på sigt kunne reducere brugen af olie, gas og kul og eksempelvis give billig strøm til udviklingslandene.

- Der er nogle områder, hvor vi i Danmark kan blive store. Dette er et af dem. Men det er et kapløb, og det er nu, vi skal handle, siger Karsten Ries.

Fakta om Mekoprint
Mekoprint Electronics udvikler og producerer folietastaturer, metaltastaturer og flexprint.

Electronics leverer løsninger til kunder inden for bl.a. medico-, tele-, maskin- og elektronikbranchen.

Electronics har administrations- og produktionslokaliteter i Støvring.

Mekoprint A/S har 4 divisioner i Aalborg-området: Mechanics, Chemigraphics, Graphics og Electronics.


Seneste nyt

fra Nordjylland