Mere kontrol med smagen

 Mere kontrol med smagen

Opstramning efter sag om vildledning

Der bliver strammet op på de overordnede retningslinjer for produkter og fremstillingssteder, der skilter med Smagen af Nordjylland.

Det er en beslutning der er taget på et bestyrelsesmøde i Rådet for Agroindustri - med begrundelsen "den senere tids megen pressomtale om mærkning af produkter".

Det handler mere præcist om sagen fra Rævhede Naturprotukter i Aabybro. Forbrugerrådet anmeldte firmaet til fødevaremyndighederne for at vildlede forbrugerne. Der blev henvist til, at kun to prc. af det hjortekød, Rævhede solgte, er fra egen produktion.

Opstramningen sker for at sikre at produkter og fremstillingssteder også står for noget nordjysk, som dog kan suppleres med "fremmede" varer, forklarer Rådet for Agroindustri.


Seneste nyt

fra Nordjylland