Mere og mere ilt i fjordene

Omfanget af iltsvind var i september på niveau med iltsvindet i september 2010, og dermed markant lavere for denne årstid end i tidligere år.

Iltsvindssituationen har i september været begunstiget af det relativt kraftigt blæsende vejr med vindstyrker noget over middel, og det har forbedret forholdene i de fleste områder.
 
I Limfjorden er iltsvindet stort set forsvundet, mens der stadig er store områder af det sydlige Lillebælt og det Sydfynske Øhav, som er hårdt ramt af iltsvind. Der er opstået et stort område af iltsvind i det sydlige Kattegat og Øresund.

Det fremgår af årets anden iltsvindsrapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Rapporten er udarbejdet for Naturstyrelsen.


Seneste nyt

fra Nordjylland