To meter høj mand røver købmand

To meter høj røver truer sig til ukendt pengebeløb ved Min Købmand på Nørre Trandersvej i Aalborg

Lidt over klokken 18 mandag aften har en mand truet sig til et ukendt pengebeløb i Min Købmand på Nørre Trandersvej i Aalborg.

- Manden kommer ind i butikken, han fremviser kniv og siger, at han vil have penge, siger vagtchef Poul Badsberg hos Nordjyllands Politi.

Manden er herefter gået ud af butikken, og forsat til fods.

Han beskrives som kraftig og cirka to meter høj med en grå hættetrøje og blå cowboybukser.