MF-kandidat: Ryster på hovedet af borgmestre

Den nordjyske folketingskandidat Kristian Andersen fra Venstre forstår ikke, hvordan det nordjyske folketingsmedlem og borgmestrene i de fire største kommuner kan finde på at markere modstand mod nulvækst.

- Det er grotesk hykleri, når Socialdemokraternes kommunalordfører Simon Kollerup opfordrer nordjyske borgmestre til at markere modstand mod nulvækst. Socialdemokraterne har nemlig selv skåret på kommunernes velfærd og antallet af ansatte.

Sådan siger den nordjyske folketingskandidat Kristian Andersen fra Venstre om, at Simon Kollerup (S) og borgmestrene i de fire største kommuner i Danmark går til kamp mod nulvækst.

Han håber selvfølgelig på en blå sejr og støtter op om Lars Løkke Rasmussens (V) nulvækst.

- Kommunerne har færre penge, end da Venstre stod i spidsen for landet, og der er råd til færre offentligt ansatte til at varetage pleje, undervisning og børnepasning, siger Kristian Andersen.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord