MGP-piger støtter julehjælp

01:36

Foto: Rune Borre-Jensen

1 af 2

Den nordjyske MGP-duo Chokit fra Frejlev har lavet en julesang for at støtte julehjælpen.

Sangen hedder Julen Er For Alle, og den skal hjælpe alle dem, der ikke selv har råd til at holde jul.
 
- Vi sad og så fjernsyn, og så kom der et indslag om, hvor mange børn i Danmark, som ikke har råd til at holde jul. Dem vil vi gerne hjælpe og så tænkte vi, at vi kunne lave en støttesang, siger Emilie Rosenkilde, som udgør den ene halvdel af duoen Chokit.

Pigerne har sat sangen til salg på musiktjenesten iTunes, og overskuddet går til Dansk Folkehjælp, som uddeler julehjælp.

- Jeg elsker jo selv julen rigtig meget, og så synes jeg det er synd for dem, der ikke har råd til at holde det, siger Emma Damgaard.

Pigerne fra Chokit deltog i MGP for børn tilbage i marts.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord