Michael Karlborg er død

Byråds- og regionsrådspolitiker er død efter flere års sygdom.

Det tidligere byrådsmedlem for Venstre i Hjørring Kommunne, Michael Karlborg er død efter flere års kræftsygdom. Det oplyser Hjørring Kommune.

Michael Karlborg sad også i regionsrådet for Venstre fra 2010. Han havde sygeorlov fra regionsrådsarbjedet i fem måneder, men vendte tilbage i april i år og var således med til det sidste.

Han har desuden været direktør for FC Hjørring, men det hverv sagde han farvel til i oktober 2011, da han stod foran en række svære behandlinger.

Michael Karlborg blev 46 år og efterlader sig hustru og to børn.


Seneste nyt

fra Nordjylland