79 år efter besættelsen:

Michael leder efter sandheden om sin farfar: Hvad skete der under krigen?

Michael Schmidt-Olsen er på jagt efter sandheden om sin farfar. Han har brug for at vide, hvor meget han har været involveret i modstandsbevægelsen, og hvorfor han aldrig ville tale om det.

I de tidlige morgentimer 9. april 1940 marcherede tyske soldater over grænsen til Danmark. De besatte landet. Det var en fredelig besættelse, hvor Danmark ikke ydede modstand. Den danske regering vælger i stedet at samarbejde.

Men det var ikke alle, der valgte samarbejdspolitikken. Flere danskere bekæmpede den tyske besættelsesmagt, men krigen de udkæmpede var hemmelig. Så få mennesker som muligt måtte vide noget, for det var en livsfarlig kamp, der kunne koste modstandsfolkene og deres familier alt.

Et af de mennesker, der risikerede alt for friheden i sit fædreland, var Knud Schmidt-Olsen. Han var frihedskæmper. Så meget ved familien, men mere ved de ikke.

Knud Schmidt-Olsen født i 1911. Han døde i en alder af 71 år i 1982.  Foto: Fra programmet 'I hemmelig krig'

Knud Schmidt-Olsen ville ikke tale om tiden i modstandsbevægelsen. Derfor ved familien ikke meget om, hvor involveret han har været, eller hvorfor han aldrig har villet tale om det. Er det ydmyghed, krigstraumer eller noget helt tredje?

Nu har Knuds barnebarn Michael Schmidt-Olsen sat sig for at finde sandheden om sin farfar. I mere end et år har han arbejdet på at få styr på historien. Finde sandheden om sin om sin farfar. Sandheden om sin families fortid.

Derfor er Michael gået på jagt i de historiske arkiver. Han prøver at finde sin farfar i de gamle papirer, og han taler med modstandsfolk og deres slægtninge for at finde flere detaljer om modstandsbevægelsens arbejde i Nordjylland. 

Du kan følge Michaels jagt efter sandheden i programmet ’I hemmelig krig’, som du kan se første afsnit af herunder. Du kan finde alle tre afsnit her.

26:24

Et barnebarn fortæller om bedstefarens modstandskamp under 2. verdenskrig i Hjørring.

Luk video

Michael mistede sin farfar, da han kun var et år gammel, men derfor har farfaren stadig fyldt meget i hans liv. Spekulationerne om hvad der skete under krigen, og hvem den mand, som han føler så stort slægtskab til, egentlig er - det har altid taget meget tankeplads i Michaels hoved. Derfor vælger han nu at dykke ned i de gamle artikler, billeder og erindringer.

Jeg har aldrig kendt ham, men altid følt mig meget forbundet til ham.

Michael Schmidt-Olsen, barnebarn til modstandsmand

- Jeg har aldrig kendt ham, men altid følt mig meget forbundet til ham. Jeg har altid fået at vide, at jeg ligner ham, og at vi har meget tilfælles. Så han har fyldt i mit liv, og der har været et savn over ikke at have kendt ham, siger Michael.

Michaels farfar var læge i Hjørring. Her opererede flere modstandsgrupper. De gjorde livet sværere for tyskerne i denne strategisk vigtige position, som Nordjylland var. Herfra kunne tyskerne styre indsejlingen til Østersøen, men den nordjyske vestkyst var også en del af tyskernes forsvarsværk mod de allierede, den såkaldte Atlant-vold.

  Foto: Fra programmet 'I hemmelig krig'

Tyskerne frygtede at de allierede ville starte en invasion af det europæiske fastland. Derfor havde de bygget gigantiske forsvarsværker fra det nordligste Norge hele vejen ned til Frankrig.

Der er stadig tydelige tegn i den nordjyske natur på, hvor det tyske forsvarsværk har været. Billedet er fra Bunkermuseet i Hirtshals, hvor der er cirka 70 bunkere fra anden verdenskrig.

I gemmerne på Vendsyssels Historiske Museum finder Michael lidt af det svar, han leder efter. Farfaren var læge, hvilket har givet ham nogle fordele som modstandsmand. Han havde nemlig som læge større frihed til bevægelse, end andre danskere havde under besættelsen. Lægerne måtte for eksempel køre bil – og det også om natten.

Min far er en gang blevet stoppet i sin lægebil. Hvor han tænkte: 'Hvis de kigger i mit bagagerum, så bliver jeg knaldet.'

Carsten Schmidt-Olsen, søn af modstandsmand

I beretningerne på arkivet kan Michael læse, at farfaren har været med til at smule våben i lægebilen. En modstandsmand beskriver i sine erindringer, hvordan han fik et lift af Knud Schmidt-Olsen, når modstandsbevægelsens våben skulle flyttes.

- Min far har fortalt, at han en gang er blevet stoppet i sin lægebil. Hvor han tænkte: 'Hvis de kigger i mit bagagerum, så bliver jeg knaldet'. Så han skyndte sig hen til tyskerne, hvor han bankede i bordet og sagde: 'Det her vil jeg ikke finde mig i. Jeg skal skynde mig ud til en dødsyg patient, så jeg har ikke tid til det her pjat'. Hvorefter han gik ud til bilen og kørte videre, fortæller Carsten Schmidt-Olsen, der er søn af Knud og far til Michael.

Knud Schmidt-Olsen med sin famile foran familiens bil. En bil der under krigen gjorde ham til en vigtig brik i modstandsbevægelsens kamp. Foto: Fra programmet 'I hemmelig krig'

Den samme kilde fortæller også, at farfaren har været med til at organisere, når mennesker skulle under jorden. Her har hans store netværk som læge sandsynligvis også kunne hjælpe ham til, hvor det var sikkert at skjule mennesker.

Men Knud Schmidt-Olsen har dog mere end organiseret, når mennesker skulle gemmes fra besættelsesmagten. Han satte nemlig selv sit liv på spil, og stod personligt klar til at tilbyde midlertidig sikkerhed til de politiske flygtninge.

Det var i denne bygning på Østergade i Hjørring, at Knud Schmidt-Olsen boede, og her han husede flygtninge i kvistværelserne. Foto: Fra programmet 'I hemmelig krig'

I sin lejlighed har der været nogle tilhørende kvistværelser. Det er værelser uden vinduer, som egentlig er tiltænkt opbevaring. Men her har der altså boet flere flygtninge gemt for besættelsesmagten under 2. verdenskrig.

- Det er lidt sjovt at tænke på, at i disse værelser har folk gemt sig, og de har haft våbenlager. Der har været gemt englændere, og folk der skulle gå under jorden, og herfra har de haft adgang til bagtrappen, hvis tyskerne skulle komme op af hovedtrappen, fortæller Michael i programmet 'I hemmelig krig'.

Et af de rum der har været brugt som skjulested.

Man mener, at der henimod slutningen af krigen har været omkring 200 mennesker tilknyttet modstandsbevægelsen i Hjørring. De har blandt andet stået for afsporinger af tog, bombninger af tyske interessepunkter og smugling af mennesker. En af nøglebrikkerne i modstandsbevægelsen i Hjørring ved man i dag, er Svend Nielsen. En mand som var meget tæt med Michaels farfar.

Svend Nielsen:

Da 2. verdenskrig bryder ud var Svend Nielsen direktør for kiksefabrikken Oxford. Det har han været i et årti, og den har han bygget op til at være en af Vendsyssels største og mest succesfulde arbejdspladser. Denne fabrik bliver et samlingspunkt for modstandsbevægelsen i Hjørring. Han bliver i nogle betegnelser beskrevet som leder af modstandsgruppen, men det er der usikkerhed om, da andre også er beskrevet som gruppens ledere. Det kan indikere, at der er forskellige delinger i modstandskampen i Hjørring, som ikke nødvendigvis har vidst meget om hinanden.

Se mere

De er faktisk så tætte, at da Knud Schmidt-Olsen i 1952 får en søn, så er det Svend Nielsen og hustruen Ellen-Margrethe, der er gudforældre til barnet. Det er den dreng, som vokser op og bliver far til Michael.

- Vi tror, at det er broderskabet fra modstandsbevægelsen, der gør, at de er blevet så tætte, at Svend Nielsen bliver gudfar til min far, siger Michael.

Der er dog mange usikkerheder i historien. Michaels farfar har ikke været meget for at tale om krigstiden og modstandsarbejdet med sin familie. Så Michael er ved at samle puslespillet ud fra de brudstykker, Knud Schmidt-Olsen har fortalt sin familie, og de beretninger han bliver nævnt i.

Min far har aldrig spurgt ind til min farfars historie. Måske i en form for respekt - han fortæller, hvis han har lyst til at fortælle.

Michael Schmidt-Olsen, barnebarn til modstandsmand

- Min far har aldrig spurgt ind til min farfars historie. Måske i en form for respekt - han fortæller, hvis han har lyst til at fortælle. Det var ikke noget man snakkede om. Jeg ved ikke om børnebørn, også bare har en anden interesse, da historien er rykket lidt længere væk, siger Michael.
 

Modstandsbevægelsen går efter krigen i parade gemmen Hjørring. Forrest går et orkester og bagved kommer modstandsbevægelsen med deres  karakteristiske armbind. Michaels farfar går helt forrest blandt frihedskæmperne. Foto: Fra programmet 'I hemmelig krig'

Michaels farfar ses her i den lyse frakke forrest i paraden.

På billedet fra efter krigen går Michaels farfar forrest blandt modstandsfolkene, men alligevel er der sparsomme beretninger om hans virke. Og manden selv døde i 1982, inden han nåede at åbne op for sin egen historie.

  Foto: Fra programmet 'I hemmelig krig'

- Jeg har fået en større forståelse for, hvorfor han ikke har ville tale om det. Han har været en stolt og retskaffen mand. I hans øjne har modstand bare været noget, man gjorde. En kamp for friheden, fortæller Michael.

Puslespillet er endnu ikke fuldt ud samlet – og det bliver det måske aldrig. Michael får måske aldrig de præcise detaljer i sin farfars modstandskamp. Beretninger slår fast, at han har været en del af den hemmelige krig mod tyskerne, men hvor stor en brik han har været, har jagten på sandheden ikke afsløret.

- Det har været en rejse ind i ham som person. En rejse der har bragt min far og mig tættere sammen. Det jeg har fundet ud af, har vi kunne sætte sammen med det, han kan huske eller har fået fortalt, så det har givet os en fælles ting at tale om, siger Michael.

Det har været en rejse ind i min farfar som person. En rejse der har bragt min far og mig tættere sammen.

Michael Schmidt-Olsen

Programserien ’I hemmelig krig’ består af tre afsnit, som du kan finde her.
I serien kan du se med, når Michael besøger efterkommerne til flere af de kendte modstandsfolk i Hjørring for at stykke brikkerne sammen til, et mere fuldkomment billede af sin farfars virke. Samtidig dykker han ned i Nordjylland under 2. verdenskrig og forholdet mellem tyskerne, nordjyderne og modstandsfolkene. 

 

Billederne i artiklen er fra programmet 'I hemmelig krig'.
Tilrettelægger: Michael Schmidt-Olsen
Fotograf: Daniel Schultz Madsen
Tekst: Malene Ruwald