Midlertidig træner i Mors Thy Håndbold

03:06

1 af 2

Sidste sæsons træner, Jan Paulsen bliver imidlertid træner i for Mors Thy Håndbold. Dermed ved spillerne, hvem der står i spidsen for holdet på lørdag den 21/9, når Mors Thy skal møde Ribe-Esbjerg på hjemmebane.

Mors Thy Håndbold A/S opsagde i starten af ugen samarbejdet med cheftræner Anders Thomsen. Klubbens ledelse har de sidste dage sammen med sportsudvalget arbejdet intenst på at finde en anden løsning.

- Det er særdeles vigtigt at denne løsning bliver holdbar, som minimum for resten af sæsonen - og derfor skal der også bruges den fornødne tid på det, skriver Mors Thy Håndbold i en pressemeddelelse.

Alligevel har de i første omgang valgt at fokusere på den korte bane, for at finde en løsning til hjemmebanekampen på lørdag mod Ribe-Esbjerg.

- Mors Thy håndbold er derfor enormt glade for at kunne meddele, at klubbens succes-træner fra sidste sæson Jan Paulsen, har indvilliget i at træde til med ekstrem kort varsel, og varetage træningen torsdag og fredag i denne uge, samt dirigere holdet på lørdag sammen med Anders Fredsgaard, skriver de i pressemeddelelsen.

- Vi har haft nogle enorm gode snakke de sidste par dage med Jan - og vi må sige han har udvist stor forståelse for klubbens situation. Hans forhold til spillere og lokalsamfundet gør, at han ser det som en stor selvfølge, at hjælpe når nu klubben kommer og beder om det, på trods af, at der er skiftet 10 spillere ud i truppen siden sidste sæson, hvilket helt naturligt gør opgaven noget sværere for Jan, men han har alligevel mod på opgaven. Det er vi ikke bare glade for - det giver os også endnu større respekt for Jan, at han vælger at se tingene som han gør. Det er storsind, som hjælper os i en meget svær og dum situation, siger klubledelsen.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord