Midtbanespiller til Fortuna Hjørring

Fortuna har skrevet kontrakt med den amerikanske midtbanespiller Leah Morales.

Amerikanske Leah Morales er det senest ankomne nye ansigt i Fortuna-truppen.

Den 23-årige midtbanespiller er kommet til Fortuna fra hjemstaten Californien via Tromsø i Nordnorge, hvor hun i efteråret spillede for Toppserieklubben Fløya.

Leah Morales er fra San Luis Obispo i det centrale Californien. Inden hun rejste til Norge spillede hun i fire sæsoner på college-niveau for Cal Poly, der står for California Polytechnic University.

På fodboldbanen befinder Leah Morales sig bedst som central midtbanespiller.


Seneste nyt

fra Nordjylland