Mie Ø. sætter ny dansk rekord

Aalborgsvømmeren havde fart på, da hun svømmede sig i finalen i 200 meter fri.

Mie Ø. Nielsen svømmet et flot EM i Herning. Allerede på førstedagen vandt hun guld i holdkappen på 4x50 meter fri, og fredag vandt hun sin anden guldmedalje i 100 meter ryg.

Lørdag var det lige ved at blive til bronze på 50 meter ryg. Selv om det ikke blev til medalje, så satte Mie Ø. Nielsen ny dansk rekord i tiden 26.68. Den tidligere danske rekord havde dog ikke stået længe, for den satte Aalborgsvømmeren selv i det indledende heat.

Søndag morgen satte hun så igen en ny dansk rekord i det indledende heat i 200 meter fri. Her svømmede Mie Ø. Nielsen i tiden 1.55.04.

Søndag eftermiddag skal Mie Ø. Nielsen dermed svømme finale i 200 meter fri, og endelig skal hun optræde i EM's sidste finale i holdkappen i 4x50 meter medley.


Seneste nyt

fra Nordjylland