Mie Ø. Nielsen bliver nummer seks ved EM

Den nordjyske svømmer nåede ikke på medaljeskamlen, men er alligevel tilfreds efter en sjetteplads ved EM.

Torsdag aften svømmede Mie Ø. Nielsen finale i 100 meter ryg ved EM på kortbane, som afholdes i Royal Arena i København.

Mie Ø. Nielsen er tidligere europamester på distancen på både kort- og langbane, men i torsdagen finale lykkedes det ikke for den nordjyske svømmer at komme på medaljeskamlen.

Det blev til en sjetteplads, og selv om Mie Ø. Nielsen altså ikke fik en medalje med hjem, er hun godt tilfreds med sit EM.

- Jeg har ikke svømmet, som jeg plejer at gøre, men det er blevet bedre fra gang til gang, så det er jeg rigtig tilfreds med, siger Mie Ø. Nielsen til TV2 Sporten.

Hun fortæller, at det var et godt skridt på vej tilbage mod topformen, og at hun trods alt tager fra EM med masser af tro på kommende udfordringer.

- Det her EM giver mig virkelig meget motivation fremadrettet, siger Mie Ø. Nielsen til TV 2 SPORT.


Seneste nyt

fra Nordjylland