Mikkel Beha åbner Sejlsportsligaen

Når det første stævne i Sejlsportsligaen begynder i Frederikshavn til weekenden, er det Mikkel Beha, kendt fra TV2s 'Mod Fjerne Kyster', som skyder sejladserne i gang.

Arrøngererne af Sejlsportsligaens åbningsstævne, der finder sted i Frederikshavn i den kommende ligaer, jubler. For det er ingen ringere end tv-stjernen Mikkel Beha, der har sagt 'ja tak' til at byde Danmarks bedste klubsejlere velkommen. 

- Det er et scoop, at Mikkel Beha har sagt ja. Mikkel er sammen med familien i gang med at renovere og ombygge det forhenværende redningsskib KA Wallenberg, og det foregår i Strandby. Vi ved, at Mikkel har mod på udfordringer og en svaghed for det våde element. Dion Wellejus tog derfor simpelthen chancen og lagde vejen forbi Strandby Havn. Det blev et ja, fortæller en glad Morten Grønning, kasserer i Frederikshavn Sejlklub til Kanal Frederikshavn.

Der er flere god grunde til at kigge fordi Frederikshavn Marina, når Sejlsportsligaen sammen med Frederikhavn Sejlklub skyder 2018-sæsonen i gang og sejler første stævne ud af fire stævner. 

Frederikshavn Sejlklub har vundet Sejlsportsligaen to år i træk. I weekenden skal de forsvare guldet på hjemmebane. 
Frederikshavn Sejlklub har vundet Sejlsportsligaen to år i træk. I weekenden skal de forsvare guldet på hjemmebane. 
Foto: Dansk Sejlunion.

Udover det fine besøg til åbningen af stævnet er det også nu, at de lokale helte og forsvarende dobbelte danmarksmestre i Sejlsportsligaen, FREDERIKSHAVN SEAHAWS, skal kæmpe for at genvinde deres titel.

FREDERIKSHAVN SEAHAWKS går benhårdt efter at vinde titlen for tredje år i træk. Det kræver, at de kommer godt fra start på hjemmebane.

- Vi glæder os rigtig meget til at sejle på hjemmebane og komme tilbage dertil, hvor det hele startede. Vi ser især frem til en kæmpe opbakning, selvfølgelig fra vores trofaste fans, men at kunne starte sæsonen med hele klubben i ryggen bliver fantastisk. Det er en drøm at ende på podiet i netop Frederikshavn, men vi ved også, at niveauet i Sejlsportsligaen er stødt stigende, så der bliver hård kamp om pladserne, lyder meldingen fra FREDERIKSHAVN SEAHAWKS.

Frederikshavn Sejlklub har vundet Sejlsportsligaen to år i træk. I weekenden skal de forsvare guldet på hjemmebane. 
Frederikshavn Sejlklub har vundet Sejlsportsligaen to år i træk. I weekenden skal de forsvare guldet på hjemmebane. 
Foto: Dansk Sejlunion.

Udover at sejlklubben har været på den anden ende med at invitere og arrangere to weekendstævner for landets 36 bedste klubhold, der vil valfarte til Frederikshavn, har de også bygget en ny bro til tilskuerne. 

Det er den lokale organisation bag Frederikshavn Marina, der har set ideen i at udbygge havnens faciliteter, således at disse er endnu mere tilskuervenlige end tidligere. Den nye bro, placeret for enden af den gamle havnekaj, er med til at gøre det rigtig sjovt for tilskuerne, da de på denne kan stå få meter fra bådene, mærke intensiteten og høre sejlere kæmpe i vendingerne.

Som toppen af kransekagen kommer borgmester Birgit S. Hansen og indvier stævnet for 2. division, som sejler weekenden efter 1. division. 

Frederikshavn Sejlklub har vundet Sejlsportsligaen to år i træk. I weekenden skal de forsvare guldet på hjemmebane. 
Frederikshavn Sejlklub har vundet Sejlsportsligaen to år i træk. I weekenden skal de forsvare guldet på hjemmebane. 
Foto: Dansk Sejlunion.

Seneste nyt

fra Nordjylland