TV2 Nord

Miljøminister stod for skud

01:29

Miljøminister Karen Elleman (Venstre) under dagens samråd om vindmølletestcentret i Østerild. Foto: TV2/Nord

1 af 2

Endnu engang er det omstridte vindmølletestcenter i Østerild i Thy i fokus. Miljøminister Karen Ellemann svarede igen i dag på en byge af spørgsmål.

Det er tvivl om støjgrænser, der spøger. En forsker fra Aalborg Universitet har dokumenteret, at der var fejl i Miljøstyrelsens beregninger af støjgrænserne for de kommende kæmpevindmøller. En kritik styrelsen som ministeren overhørte, da VVM redegørelsen blev lavet i 2009.

I dag krævede blandt andre Enhedslistens Per Clausen svar på, hvorfor man ikke undersøgte kritikken af de overskredne støjgrænser.

- Der er ingen tvivl om at vi alle fik en meget grim oplevelse, ved at konstatere at der var sket denne sagsbehandlingsfejl. Det er jeg den første til at beklage. Jeg var også den første til at påtale det, for det er simpelthen ikke acceptabelt, sagde Miljøminister Karen Elleman (Venstre) efter samrådet.

På trods af bred skepsis fastholder miljøministeren, at testcentret skal være i Østerild. For at komme under støjgrænsen, skal antallet af møller sænkes.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord