Miljøministeren går imod Brønderslev Kommune

 Miljøministeren går imod Brønderslev Kommune

Uden at skele til miljøforkæmpernes betænkeligheder ved at udsætte GMO-majs i den danske natur, har miljøministeren givet GMO-giganten Monsanto grønt lys til at udsætte genmanipuleret majs, bl.a. på en mark i Brønderslev kommune.

Betænkeligheder
Det på trods af, at kommunen har afgivet et høringssvar, der udtrykker stor betænkelighed ved forsøget med at udsætte GMO-majs , der kan tåle Round Up, i landbruget..

Minister giver tilladelse
- Jeg er meget forundret over miljøministerens tilladelse til at udsætte GMO-majs, bl.a. fordi Round-up i fremtiden vil blive anvendt anderledes og i vækstsæsonen, og fordi problematikken omkring udvaskningen af Round up ikke er ordentligt belyst, siger det socialdemokratiske folketingsmedlem Lene Hansen.

Utilstrækkelige forholdsregler
- Jeg deler helt og fuldt Brønderslev kommunes betænkeligheder, og finder, at de forholdsregler, som bør tages for ikke at sprede GMO-majsen, er helt utilstrækkelige, udtaler Lene Hansen.

Økologien
- I dag, hvor kravet om økologi er så fremherskende fra forbrugerside, finder jeg det besynderligt, at Monsanto uden videre får lov til at forurene den danske natur og genere den økologiske tankegang i Danmark. Endelig kan man spørge, hvad nytte er det til, slutter Lene Hansen.


Seneste nyt

fra Nordjylland