Million-gevinst i Brønderslev

Hvis man har købt en lottokupon i Brønderslev, kan det være vinterferien bliver lidt rigere. Der er nemlig udtrukket en millionvinder i byen.

Heldet var med spillerne ved lørdagens Lotto-trækning. I alt tre millionærer blev fundet i lørdags med en gevinst til hver på 3.333.333 kroner. Både i Brønderslev, Middelfart og Randers kan der findes en ny millionær. 

Vinderkuponen i Nordjylland blev købt hos Føtex, Østergade i Brønderslev på et 5-ugers selvudfyldt Række-spil.

I år har 12 spillere haft heldet med sig. De fordeler sig med fem i Jylland, fire på Sjælland, en på Fyn og to vundet på PLUS abonnement.

Danske Spil har endnu ikke hørt fra Lotto-millionærerne.


Seneste nyt

fra Nordjylland