Millioner fra Hjallerup Marked

Så er regnskabet gjort op. Og det blev det bedste resultat nogensinde for Hjallerup Marked. Selve markedet gav et overskud på 1,7 millioner kroner, mens foreningernes 1.843 frivillige hentede 3,2 millioner kroner hjem.

Markedsresultatet på de 1,7 millioner kroner vil i overensstemmelse med foreningens vedtægter gå til almennyttige formål, fortalte Claus Kongsgaard, der er formand for Hjallerup Marked i sin årsberetning tirsdag aften.