Agerhøns, birkemus, harer, viber og markfirben er blandt de dyr i landbrugslandet, der får glæde af en ny økonomisk håndsrækning på to millioner kroner til nye markvildtprojekter.

Markvildtprojekterne består typisk af striber med vilde urter eller lavt græs, insektvolde med blomster, der tiltrækker insekter og sommerfugle, og barjordsstriber, der giver agerhøns og andre vilde fugle mulighed for at støvbade.

I Aftalen om Naturpakken afsatte regeringen sammen med Dansk Folkeparti 2 mio. kroner hvert år fra 2017-2019 til markvildtprojekter. Markvildtprojekterne tildeles nu yderligere to millioner kroner fra Miljø- og Fødevareministeriet, så der i 2018 i alt er fire millioner kroner til projekter.

- Vi har allerede over 550 km striber og hegn og over 240 hektar småbeplantninger, vandhuller og brakarealer, som skaber bedre forhold for sårbare dyrearter som harer, agerhøns, viber, firben og birkemus.  Med markvildtprojekterne giver vi landmændene, som er vigtige forvaltere af naturen i det åbne land, mulighed for at forbedre forholdene endnu mere. Derfor er jeg glad for, at indsatsen i Naturpakken nu får ekstra midler, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (Venstre).

I 2013 var fokus i markvildtprojekterne på at forbedre forholdene for harer og agerhøns. I forbindelse med Naturpakken blev fokus udvidet, så projekterne også skal forbedre forholdene for den øvrige sårbare natur.

Der findes i dag cirka 60 markvildtlav med fem til ti landmænd i hver. Lavenes interesseområde dækker til sammen cirka 190.000 hektar svarende til syv procent af det samlede dyrkede landbrugsområde.
 
Danmarks Jægerforbund, som har rådgivet om markvildtprojekter siden 2013 er glade for, at der sættes ekstra midler af til en endnu større indsats.

- De ekstra to millioner fra Miljøstyrelsen samt de to millioner kroner fra Naturpakken giver Danmarks Jægerforbund mulighed for at videreføre markvildtindsatsen med dannelse og drift af markvildtslav. Det gavner de vilde dyr og bidrager til øget biodiversitet. Moderne landbrugsdrift indebærer ofte, at markerne er store, monotone enheder med effektiv produktion. I markvildtindsatsen integrerer vi hensyn til landbrugslandets dyreliv i driften af markerne ved at udlægge natur- og vildtpleje, der giver plads til de vilde dyrs reder, fødesøgning og naturlige adfærd, siger formand for Danmarks Jægerforbund Claus Lind Christensen.

Landmænd, der vil deltage i markvildtprojektet, skal kontakte Danmarks Jægerforbund og tilmeldes såkaldte markvildtlav. Lavene får besøg af en rådgiver fra Danmarks Jægerforbund, der foreslår tiltag, der gavner markvildtet og den øvrige natur i området.