Millioner til nordjyske cykelstier

Forligskredsen bag "en grøn transportpolitik" sender millioner til nordjyske cykelstier og offentlig transport

1,4 millioner til Hjørring, 3,3 millioner til Mariagerfjord Kommune, 1,3 millioner til Thisted Kommune. Sådan ser det nordjyske resultat af den aftale forligskredsen bag "en grøn transportpolitik" har lavet omkring fordeling af puljemidler til bedre bus- og cykeltrafik.

Hjørring Kommune får bevilget 1,4 til anlæggelsen af 650 meter cykelsti langs Frilandsvej, samt opmærkning af ruten og kampagner rettet mod pendlere, beboere og virksomheder.

Mariagerfjord Kommune vil med 3,3 millioner kroner forsøge at gøre cyklen til det foretrukne transportmiddel blandt turister i Øster Hurup. Der er tale om 2,6 kilometer dobbeltrettede cykelstier og 400 meter enkeltrettede cykelstier mellem Als og Øster Hurup. Og så bliver der cykelrastepladser med borde, bænke og pumpe til at fylde luft på jernhesten.

1,3 millioner skal gøre livet lettere for studerende fra Thisted Gymnasium, der benytter Norsvej. Pengene skal bruges til at etablere cykelsti fra det sydlige Nors til rundkørslen Norsvej/Hanstholmvej.

I Aalborg skal der bruges næsten to millioner til at udbygge forbedre Aalborg Busterminal med ventefaciliteter udendørs. Der skal skabes overdækkede arealer med flere siddepladser.

I Hjørring får de en ny busterminal til over otte millioner, der skal hænge godt sammen med togstationen, der skal fremstå som en samlet enhed.


Seneste nyt

fra Nordjylland