Millionoverskud til AaB

Onsdag kunne klubben fremvise et regnskab for 2006 med et overskud på 6,6 millioner før skat.

Resultatet for 2006 viser et overskud på 6,6 mio. kr. før skat, hvilket er en forbedring af resultatet i 2005 på 15,9 mio. kr.

AaB's administrerende direktør Peter Hinrup udtaler:

- Overskuddet for 2006 er blevet i den størrelsesorden, som vi havde forventet.

- Det er første gang i mange år, at AaB A/S kommer ud med et positivt resultat, og samtidig har vi i 2006 fået styrket såvel vores egenkapital som vores likvide beholdning, tilføjer Peter Hinrup, der sammen med bestyrelsen i AaB A/S forventer et overskud i 2007 i niveauet 20 mio. kr. før skat.