Mindre alvorligt end frygtet

Knallertkører brækkede arm og ben

Det var en 40-årig mand fra Hobro, der tidligt fredag morgen blev kørt ned af en bil, da han på knallert kørte ad Randersvej gennem Handest.

Han blev i første omgang erklæret for hårdt kvæstet. Men det viser sig nu, at skaderne efter sammenstødet med bilen er en brækket arm og et brækket ben. Det oplyser Nordjyllands Politi i Hobro.

Det var en 45-årig mand fra Handest, der fra en sidevej kørte ud på Randersvej og ramte knallertkøreren. Ifølge politiet overholdt bilisten ikke sin vigepligt.


Seneste nyt

fra Nordjylland