Minister overvejer forbedring af Aggersundbroen

Foto: Ivan Johan Hansen (Arkiv)

Transportminister Pia Olsen Dyhr (SF) besøger mandag Aggersund. Her skal hun blandt andet se på Aggersundbroen med henblik på en mulig forbedringsundersøgelse.

Mandag den 21. oktober gæster transportministeren Aggersund. Her skal ministeren blandt andet se på muligheden for en forbedringsundersøgelse af Aggersundbroens generelle stand.

En eventuel istandsættelse af Aggersundbroen kan betyde bedre forhold for trafikanterne i fremtiden.

- Broen har langt mere tung trafik end nogen forestillede sig skulle blive en realitet, da den blev bygget i 1943, og det kan være relevant at se på, hvordan trafikafviklingen bliver bedre, og broen mere robust, siger transportminister Pia Olsen Dyhr (SF).

Ved besøget skal ministeren også besøge det Maritime Oplevelsescenter i Løgstør.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord