Minister vil hjælpe trængte sommerhusejere ved Lønstrup

Sommerhusejerne ved Lønstrup får nu en håndsrækning af regeringen til at sikre deres sommerhuse. Foto: Bruno Stagsted

Regeringen er gået til EU-Kommissionen for at få lov til at ophæve den del af et Natura 2000-område, der forhindrer en række grundejere i at anvende hård kystbeskyttelse ved Lønstrup.

De trængte sommerhusejere ved Lønstrup står nu ikke længere alene i deres efterhånden årelange kamp for at redde deres sommerhuse fra naturens kræfter ved den nordjyske vestkyst.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har nemlig indledt en dialog med EU-Kommissionen for at få lov til at ophæve Natura 2000-arealet ved klinten nær Lønstrup. Det vil give myndighederne mulighed for at sikre kysten med hård kystbeskyttelse. 

Læs også Vandalisme i Lønstrup: Klitterne i fredet område jævnet med jorden

Det meddeler Miljø- og Fødevareministeriet på sin hjemmeside.

- Vi skal finde en god balance mellem at beskytte ejendomme og natur. Ved Lønstrup vil naturen gå sin gang, og havet vil æde den beskyttede natur på kystklinten inden for en årrække. Derfor giver det god mening at ophæve det beskyttede naturområde, så grundejerne kan komme i gang med hård kystbeskyttelse. Og så vil vi også arbejde på at beskytte den helt særlige naturtype på en anden kystklint, der ikke er på vej i havet. Det er en rigtig god løsning - både for grundejere og naturen, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Lang proces

Men sommerhusejerne skal ikke glæde sig for tidligt. Der kan gå op til to år, før der er svar på ansøgningen fra EU-Kommissionen. Her skal man nemlig tage stilling til, om det er muligt at ophæve Natura 2000-området og udpege et nyt område som erstatning. 

Læs også Kystdirektoratet: Sommerhusejere skal fjerne beton på Lønstrup Klint

- Jeg vil gøre mit for at speede processen op, men EU-processen tager tid. Så vi må væbne os med tålmodighed, indtil det forhåbentlig lykkes at få ændret områdets status. Vi har allerede afsat 10 millioner kroner til sandfordring. Nu går vi til EU-Kommissionen for at få lov til hård kystbeskyttelse.  Jeg har aldrig været i tvivl om, at vi er nødt til at hjælpe grundejerne i det her tilfælde, siger Esben Lunde Larsen.

Den 9. februar 2018 besluttede en bred kreds bestående af regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti at understøtte Hjørring Kommunes kystbeskyttelsesindsats ved at afsætte 10 millioner kroner til sandfodring af strækningen ved Løkken, Lønstrup og Nørlev. 

Læs også Sommerhusformand nægter vandalisme: - Vi kan ikke se, at det er fredet område

Det aktuelle Natura 2000-område, som Miljø- og Fødevareministeriet er i dialog med EU-Kommissionen om, omfattede oprindeligt cirka ti hektar ved kysten. I dag er der dog kun cirka tre hektar af det oprindelige område tilbage, da syv hektar er dog blevet eroderet af havet.

Flere nyheder fra TV2 Nord