Ministeriet undskylder overfor Boi - gennem politiker

I sagen om Boi Gindeberg hvor Justitsministeriet i over et halvt år ikke har svaret på henvendelser, undskylder ministeriet nu. Undskyldningen blev dog overbragt af Venstre-politiker.

Boi Gindeberg er dansk. Det mener hun selv, hendes advokat, hendes danske familie og rigtig mange andre omkring hende.

Hun er dansker, selvom hun for 24 år siden blev født i Thailand, for da hun var 11 år gammel blev hun adopteret til Danmark af sin mormor og hendes danske mand.

En fejl i hendes sagsbehandling gør dog, at hun stadig venter på afklaring om hvorvidt hun er dansk på papiret. Og spørger man ministeriet efter svar, hører man kun larmende stilhed, lyder det fra Bois advokat.

Krtikken blev rejst af advokat Kaare Kristensen i Nordjylland LIVE mandag aften, og efterfølgende skulle Venstres folketingsmedlem og medlem af retsudvalget Preben Bang Henriksen i studiet forklare: Hvorfor skal der gå så lang tid uden svar fra ministeriet?

Det er under al kritik, for at sige det lige ud.

- Det er under al kritik, for at sige det lige ud. Jeg kan bekræfte det advokaten siger: Der er nogen, der har røde ører. Jeg har selv kontatet ministeriet og fået bekræftet, at man ikke har svaret advokaten. Man har end ikke kvitteret for hans henvendelse. Det hører ingen steder hjemme, og de overbringer store undskyldninger, men det er altså via mig, lød det fra Preben Bang Henriksen.

Spørgsmål: Du er selv jurist og advokat og har også arbejdet med myndigheder. Hvornår får man normalt svar, når man henvender sig til myndighederne?

Man har end ikke kvitteret for hans henvendelse. Det hører ingen steder hjemme, og de overbringer store undskyldninger

- Det normale vil være, at man får det en uges tid efter. I det mindste bare en bekræftelse på at skrivelsen og ansøgningen er modtaget, og end ikke det er sket her, og det er helt uforklarligt. Det sagen venter på, forklarer man i ministeriet, er, som det bliver gengivet i indslaget, at den afgørelse som Statsamtet i sin tid træffer, og som man – jeg selv inklusive – mener er forkert, skal behandles af det der hedder Ankestyrelsen i det system. Og hvis Boi mod forventning ikke bliver statsborger via Ankestyrelsen, så tager ministeriet sagen op. Så kommer den for indfødsretsudvalget, hvor jeg sidder, og så skal vi behandle en dispensationsansøgning der, siger Preben Bang Henriksen, der videre fortæller at der i lignende sager har været kutyme for at lade det kommer borgeren til gode, når systemet har lavet fejl i sagsbehandlingen.

Du kan læse meget mere om Boi, hendes historie og hele sagen i vores tema om sagen. 

 


Boi-sagen

default_thumb

play Ministeriet undskylder overfor Boi - gennem politiker

Boi december

Justitsministeriet sylter Boi-sag

default_thumb

play Boi: - Jeg er nervøs og bange

Boi adoption

Politikere: - Boi-sagen må gå om

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland