Misbrug skete også nær Tårs

Det er ifølge anklageren ikke kun i huset i Serritslev, hvor misbruget er foregået. Anklagemyndigheden i den såkaldte Serritslevsag mener også, at den 41-årige far har misbrugt sin ene steddatter i et hus i Sæsing. Foto: TV2/Nord

Den 41-årige far misbrugte også sin ene datter seksuelt i et hus i Sæsing. Det mener anklagemyndigheden i den såkaldte Serritslevsag.  

Anklagemyndigheden mener at kunne bevise, at den 41-årige far i Serritslevsagen også har misbrugt sin ene steddatter i et hus i Sæsing nær Tårs. Det kom frem under sagens første dag i Retten i Hjørring.

Den næstældste datter i familien, der nu er 16-år, har ifølge anklagemyndigheden forklaret til politiet, at faderen misbrugte hende seksuelt i boligen nær Tårs, hvor han i en overgang havde adresse.

Anklageren forklarede, at der er fundet DNA fra faderen og pigen på en madras i huset i Tårs.

Huset i Sæsing er ligesom huset i Serritslev et Låsby Svendsen-hus, der er i meget dårlig stand.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord