Misbrugssag i landsretten i dag

I dag begynder ankesagen fra Hjørring hvor en 31-årig kvinde og en 26-årige mand er tiltalt for systematisk at have misbrugt kvindens søn.

En prostitueret kvinde fra Hjørring og hendes forhenværende kæreste er tiltalt for at have misbrugt kvindens søn gennem flere år. Misbruget stod på fra drengen var fem år til han blev ti.

Drengens 31-årige mor er sigtet for at have haft samleje og anden kønslig omgang med drengen. Morens ex-kæreste, en 26-årig mand, er ligeledes tiltalt for at have haft anden kønslig omgang med drengen. Drengen blev blandt andet misbrugt analt. De er endvidere begge sigtet for at have medvirket til at overvære seksuelt misbrug af drengen.

Ved retten i Hjørring blev det tidligere kærestepar kendt skyldige og idømt henholdsvis tre års fængsel og tre år og ni måneder. Drengens mor fik den højeste straf.

Både den 31-årige kvinde og den 26-årige mand ankede dommen i byretten. De mener, at de skal frifindes for tiltalen. Anklageren ankede ligeledes dommen, for at få idømt moren og ex-kæresten en hårdere straf.

Sagen kører i landsretten i dag og i morgen.


Seneste nyt

fra Nordjylland