Misbrugssager er eksploderet i Thisted

Midt- og Vestjyllands Politi har modtaget et usædvanligt stort antal anmeldelser om misbrug.

De seneste par uger er der blevet anmeldt op mod ti sager om misbrug af børn under 12 år.

Det drejer sig om sager vedrørende vold og seksuelt misbrug.

- Vi kan ikke forklare, hvorfor der pludselig kommer så mange anmeldelser på så kort tid, siger vicepolitikommissær Andreas Søgaard, der er leder af efterforskningsafdelingen til NORDJYSKE.

Ifølge Andreas Søgaard udspringer sagerne i Thy og Mors, men han mener, at kommunerne generelt har strammet op.

De fleste af sagerne har udspring i familier med svære vilkår.

Det skriver NORDJYSKE.


Seneste nyt

fra Nordjylland