Mistænkelige køletrailerbrande i Fjerritslev

Foto: Per Frank Paulsen

Tre kølertrailere er i nat brændt ud på en parkeringsplads i Fjerritslev, selvom der ikke er noget, der tyder på, at trailerne var sluttet til strøm.

Natten til tirsdag er tre kølertrailere brændt helt ned på parkeringspladsen ved Jammerbugt Idrætscenter i Fjerritslev, mens en fjerde er lettere medtaget.

- Der går på en eller anden måde ild i dem alle tre, hvad der er årsagen er uvist. De har ikke været tilsluttet strøm, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi Karsten Højrup Kristensen.

Vagtchefen kan ikke sige, om branden har været påsat, men der er samtidig ikke andre bud på, hvordan branden kan være opstået.

 

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord