Mix-succes videre

Nordjyden Christinna Pedersen og hende makker Joakim Fischer er videre fra første runde ved French Open i Paris.

Det kan være noget af en opgave rent mentalt, når man kort tid efter en stor triumf skal i gang med at jagte en ny. Foreløbig går omstillingen dog meget godt for badmintonduoen Joachim Fischer og Christinna Pedersen, som søndag vandt mixeddouble-rækken ved Denmark Open i Odense.

I denne uge er de med ved French Open i Paris, hvor de foreløbig har spillet sig i kvartfinalerne.

- Det kan godt være lidt tungt at tage fra hallen i Odense, hvor det har sydet og boblet i en uge i træk, siger Christinna Pedersen.

- Men jeg synes, at vi har været rigtigt gode til at tackle det og været opmærksomme på, at vi måske skal bruge lidt flere kræfter på at sætte os op til kampene.

Torsdag vandt danskerne 21-17, 21-12 over et par fra Thailand.

- De spillede godt. De spillede deres chance og fulgte med i lidt længere tid i første sæt, end vi havde håbet. Men vi var gode til at holde hovedet koldt, og da det blev lidt tæt, havde vi de rigtige løsninger og trak fra, siger Christinna Pedersen.

Danskerne, som er seedet til at nå semifinalen i Paris, skal i kvartfinalen møde det sydkoreanske par, Lee Yong Dae og Ha Jung Eun.


Seneste nyt

fra Nordjylland