Mødte indbrudstyvene i opgangen

Foto: TV2/Nord

En ung kvinde kom hjem til gennemrodet lejlighed og mødte formodede indbrudstyve i opgangen.

Mandag middag modtog Nordjyllands Politi meldingen om et indbrud i en lejlighed på Estlandsgade i Aalborg.

Kvinden var kommet hjem til lejligheden, som var opbrudt og gennemrodet. På vejen op til sin lejlighed mødte hun to unge mænd, der var på vej ud. Da hun opdagede, hvad der var sket, løb hun ned på gaden, for at se efter de to unge mænd. Der så hun dem køre fra stedet i en ældre hvid bil, der lignede en Golf.

Nordjyllands Politi formoder, at det var de to mænd, der brød ind i lejligheden. Kvinden beskriver de to unge mænd som 20 til 25 år gamle og arabiske af udseende. Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi, Frank Liltorp.

Det vides endnu ikke, hvor meget der er blevet taget fra lejligheden.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord