Mogens kom forbi - med 10 års mellemrum

Da vores reporter Mogens Jørgensen torsdag eftermiddag var på optagelse i Vrå mødte han en TV2 Nord fan - for anden gang.

Der er rigtig mange nordjyder, der kender Mogens Jørgensen. Han bliver genkendt i gadebilledet, og når han suser Nordjylland tyndt i sin VW-bobbel. 

I dag blev Mogens så genkendt endnu engang. På optagelse i Vraa kom Tobias over og sagde hej. Men det var altså ikke første gang. 

For 10 år siden mødte Tobias nemlig også Mogens til Skagen Festival. Og her fik han lov at tage et billede sammen med Mogens. Det gjorde han igen torsdag - det så dog noget anderledes ud end for 10 år siden. 

 
 
Foto: Mogens Jørgensen
 
 
Foto: Mogens Jørgensen

Seneste nyt

fra Nordjylland