Mogens Nørgaard løsgænger

Efter nederlaget på landsmødet hos Kristendemokraterne har den nordjyske næstformand forladt partiet og er nu løsgænger i Regionsrådet.

Det bekræfter Mogens Nørgaard overfor TV2/Nord. Du kan høre hans begrundelsen i vores udsendelse i aften kl. 19.30.

Samtidig besluttede ti hovedbestyrelsesmedlemmer, herunder tre storkredsformænd,på det konstituerende møde efter Kristendemokraternes landsmøde i går at udtræde af hovedbestyrelsen. Der i blandt alle tre nordjyske medlemmer af hovedbestyrelsen. Det fortæller Mogens Nørgaard.

Det svarer til, at mere end en tredjedel af hovedbestyrelsen, der normalt har 29 medlemmer, er gået. Begrundelsen er, at de afgående ikke kan se sig selv i en bestyrelse, der ikke længere vil arbejde for at sikre Kristendemokraterne som et værdipolitisk parti.

Kristendemokraternes bagland vendte lørdag aften
tommelfingeren nedad over for Bodil Kornbek, der har været partiets frontkvinde siden 2005.

Som afslutning på et månedlangt internt opgør pegede et flertal af de kristendemokratiske delegerede på den upåagtede bornholmske lokalpolitiker Bjarne Hartung Kirkegaard som ny landsformand. 151 delegerede stemte på Hartung Kirkegaard, 77 på Bodil Kornbek, mens 12 stemte blankt.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord