Monikas storesøster lettet

Under hele retssagen i Hjørring mod den 31-årige psykisk syge mand, har Monika Olsens storesøster fulgt med fra bagerste række i retssalen.

Det var en lettet Michelle Olsen der i dag forlod retten i Hjørring.

- Jeg har det lidt bedre nu, hvor han har fået en anbringelse på ubestemt tid. Nu ved jeg at han ikke bare render rundt her ude på gaden, siger Monika Olsens storesøster Michelle Olsen til TV2/NORD.

Lige siden drabet har Michelle Olsen levet i uvished om hvad der skete med hendes lillesøster den 22. maj om morgenen sidste år. Noget af den uvished har retssagen fjernet.

- Jeg mangler stadig min søster, så derfor er det svært at komme videre, men jeg bliver jo nødt til det, siger Michelle Olsen.


Seneste nyt

fra Nordjylland