Mor blev dræbt mens hun ringede 112

En 19-årig mand erkendte i grundlovsforhør ved Retten i Aalborg, at han dræbte sine forældre og storebror natten til onsdag.

I retten kom det frem, at det var den 54-årige dræbte kvinde, der 02.50 ringede til alarmcentralen og fortalte, at den 19-årige var oppe at slås med sin 64-årige far. Samtalen med alarmcentralen sluttede med den 54-årige kvindes skrig, og en stemme, der fortalte, at der var tale om falsk alarm.

Omkring klokken 03.00 ankom politiet til stedet. Her fandt de den 54-årige kvinde knivdræbt med stik i ryggen, liggende med telefonen tæt på sin hånd. Den 22-årige søn fandt man knivdræbt med flere stik i brystet og den 64-årige far i en stor blodpøl med flere stik i maven.

Via overvågning fra Limfjordstunellen kunne politiet se, den 19-årige køre mod Aalborg. Han var på vej til Aalborg Universitetshospital for at få behandling til sin venstre hånd, som han i retten havde indbundet i bandage.

Inden politiet kunne komme til sygehuset havde den 19-årige selv kontaktet dem. Her fortalte han, at der havde været et slagsmål. Klokken 04.19 blev han anholdt på sygehuset uden dramatik.

I retten erkendte den 19-årige, at han slog sine forældre og storebror ihjel med flere knivstik. Han blev varetægtsfængslet i fire uger.

I retten afgav den 19-årige forklaring for lukkede døre. Dommeren mente, at hans forklaring og stillingtagen til sigtelsen, som han endnu ikke havde givet fuldt ud, kunne påvirkes af tilhørere og presse, som ellers ville være tilstede i retten.

Det tredobbelte drab skete på en landejendom nær Gandrup og onsdag morgen var Nordjyllands Politi massivt til stede med efterforskere, hundepatruljer og retsmedicinere.

Den 19-årige skal nu mentalundersøges.


Når psykisk syge dræber

psykisk_syg.jpg

Når psykisk syge dræber: Bedre hjælp i vente til nordjyder med svær psykisk sygdom

default_thumb

play Psykiatridirektør efter 14 drab: - Vi har fået et wake-up call

280419 Morten Larsen Bindslev Drab Når psykisk syge dræber

Undersøgelse af drab medfører øget fokus på tværfagligt samarbejde

def_thumb,50_percent

play Når psykisk syge dræber: Regionen er klar med akut psykologhjælp

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland