Mors-Thy på pointhøst i Skanderborg

Lørdag eftermiddag sikrede Mors-Thy Håndbold sig endnu to point i kampen om slutspilspladserne.

Morsingboerne mødte et andet midterhold, nemlig Skanderborg Håndbold, og det blev Mors-Thy der trak sig sejrrigt ud af opgøret: 30 - 26 lød slutcifrene.

For Mors-Thy betyder det lige nu en 7. plads med 9 point efter 10 kampe - og ét points forspring foran Skanderborg og Århus Håndbold i kampen om at blive blandt de otte bedste, og dermed sikre sig en billet til slutspillet.