Mors-Thy taber sæsonens sidste kamp

Sæsonens sidste kamp for Mors-Thy endte med et nederlag til Ribe-Esbjerg.

Det var en speciel aften for Mors-Thy Håndbold, som mødte Ribe-Esbjerg i sidste kamp i slutspillet i 888-ligaen. Det er nemlig ikke bare et farvel til denne sæson – men også et farvel til cheftræner Jan Paulsen og flere spillere, blandt andre anfører Christoffer Cichosz.

- Det bliver da en smule trist med den sidste kamp på vores sindssygt fede hjemmebane, sagde anføreren til Limfjord Update inden kampen.

Allerede på det tidspunkt var det slut for Mors-Thy, som derfor kun spillede om æren, mens Ribe-Esbjerg spillede om en plads i semifinalen.

Og det blev da også gæsterne, som kunne tage en sejr med hjem. Kampen endte nemlig 24-23 til Ribe-Esbjerg.


Seneste nyt

fra Nordjylland