Mors-Thy taber til overmagten

Bjerringbro/Silkeborg viste sig at være for stor en mundfuld for Mors-Thy, der fredag aften tabte 30-21 i herrernes hånndboldliga.

Der var klasseforskel da herrehåndboldligaens nummer to, Bjerringbro/Silkeborg fredag tog imod Mors-Thy Håndbold.

Bjerringbro/Silkeborg var storfavoritter inden kampen, men Mors-Thy fulgte med frem til stillingen 3-3. Herfra gik den ikke længere og Bjerringbro/Silkeborg udbyggede kontinuerligt deres føring og kunne gå til pause foran med otte mål 18-10.

I anden halvleg skruede favoritterne ned for tempoet, men kørte sikkert sejren i hus. Kampen endte 30-21 til Bjerringbro/Silkeborg.

Mors-Thy indtager efter kampen tabellens tiendeplads med 4 point. Næste kamp for Mors-Thy er den 13. oktober, hvor de på hjemmebane skal op mod ligaens bundprop, KIF Kolding.


Seneste nyt

fra Nordjylland