TV2 Nord

Morsø kommune udpeger ambassadørkorps

Kommunen udpeger de ni ambassadører for at udbrede kendskabet til Mors.

Korpset består af morsingboer, som i dag bor uden for øen og som hver især har et betydeligt netværk inden for en række forskellige områder som kultur, erhvervsliv, uddannelse, forskning og politik. Ambassadørerne skal være med til at give et nuanceret billede af Mors og af, hvad der sker og vil komme til at ske på øen.

- Ambassadørerne bliver et stort aktiv for Mors i kampagnen for at styrke øens omdømme i resten af Danmark, siger borgmester for Morsø kommune Egon Pleidrup Poulsen.

Foreløbig er der udpeget ni ambassadører. Ambassadørerne er:

Arne Rolighed, direktør i Kræftens Bekæmpelse
Henriette Mikkelsen, håndboldspiller, Viborg HK og landsholdet
Niels Hvass, møbeldesigner
Kasper Villaume, jazzpianist og komponist
Kai Kristensen, professor, Handelshøjskolen i Århus
Johannes Riis, direktør, Gyldendals Forlag
Finn Have, kunstmaler
Rikke Wölck, skuespiller og instruktør
Mogens Jensen, folketingsmedlem

Har du et godt tip?

Aktuelle serier på Salto