Morsø Kommune er positiv over for Stærekasser

Foto: Vejdirektoratet

Morsø Kommune kan meget vel ende med en af landets nye Stærekasser. Det mener formand for Morsø Kommunes Teknik og Miljø udvalg Meier Nørgaard (DF).

Regeringen vil udskifte fotovognene med stærekasser. En af de nyeStærekasser kan meget muligt blive placeret i Morsø Kommune, hvor man hilser en nye Stærekasse velkommen, hvis den opsættes det rigtige sted.

– Vi synes det er bedre med en stærekasse fremfor politiets fartvogne, der ofte synes være placeret, hvor flest mulige kan tages for at køre for hurtigt fremfor, hvor de mest farlige steder er. Stærekasser vil også frigøre nogle af politiets resourcer, så de kan bruges andetsteds, siger Meiner Nørgaard (DF), der er formand for Morsø Kommunes udvalget for Teknik & Miljø til limfjordupdate.dk.

Det er Vejdirektoratet og ikke Politiet, der opsætter og administrerer Stærekasserne. Politiet skal dog give tilladelse til opsætning af Stærekasserne.

– Vejdirektoratet er myndighed for A 26, hvorfor det ikke er kommunens afgørelse, om der skal opsættes Stærekasser og hvor de i givet fald skal placeres. Vi håber dog på lidt indflydelse, siger Meiner Nørgaard.

Han vil nu tage kontakt til Vejdirektoratet for at finde ud af, hvor man præcist har i tankerne at placere en Stærekasse på A26, skriver limfjordupdate.dk.

– Vores udgangspunkt er, at det skal være på de farligste strækninger, så det gør gavn og kan være med til at redde liv. De farligste steder er ved Øster Jølby, Solbjerg og Sundby, påpeger Meiner Nørgaard.

Læs også Ni stærekasser kan være på vej til Nordjylland

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord