Motorvej åben igen

Glatføreuheld på motorvejen i nordgående retning torsdag aften, førte til at vejen på et tidspunkt var spærret. Nu er begge spor farbare igen.

Motorvej E45 i nordgående retning ved Hobro blev torsdag aften kl. 21.10 spærret i begge spor på grund af et glatføreuheld.

En bil kom på tværs af vejen og blev på den måde påkørt bagfra. Flere biler blev impliceret i uheldet, men ingen personer kom til skade, oplyser vagtchef Aage Pedersen.

Myndighederne har ryddet op og begge spor er farbare igen.


Seneste nyt

fra Nordjylland