Motorvej spærret mens politiet ledte efter våben

Der var ikke hold i det tip, der fik Nordjyllands Politi til kortvarigt at spærre den nordjyske motorvej, mens betjente ledte efter våben. Arkiv. Foto: Kim Haugaard / Ritzau Scanpix

Et tip førte til, at politiet spærrede nordjyske motorvej, mens man gennemsøgte bil med gammel kendinge for våben.

Torsdag aften lidt efter klokken 19 fik Nordjyllands Politi en henvendelse, der førte til, at man frygtede, at en bil med våben var på vej mod syd på E45.

- I forbindelse med en episode på Sohngårdsholmsvej i Aalborg får vi et tip om, at der kan være våben i en bil, som netop har forladt stedet, fortæller vagtchef Jesper Sørensen fra Nordjyllands Politi.

Politiet laver derfor det, man i politisprog kalder en rundkastning, og patruljerne på vejene bliver bedt om at holde øje med bilen, som måske har våben med.

- Vi finder den på motorvejen ved Støvring Syd og får bragt den til standsning uden større dramatik. I bilen sidder fem kendinge af politiet, og vi spærrer derfor motorvejen af, så patruljerne kan få arbejdsro til at visitere personerne og køretøjet, fortæller vagtchefen.

Det viser sig dog, at der ingen våben er at finde, hvorefter de fem personer får lov at køre igen.

Motorvejen blev kort efter igen åbent for fri passage i alle spor.

 

Forsiden lige nu