MTB-rytter på toppen af karrieren

02:19

1 af 2

Mountainbikekøreren Esben H. Kronborg har de sidste måneder overrasket alt og alle ved at vinde to fornemme titler i en alder af 35 år.

Det hører til sjældenhederne, at en topatlet oplever sin karrieres guldalder i midten af trediverne, men for Esben H. Kronborg fra Slettestrand er det lige modsat.

- Jeg har aldrig følt mig stærkere kørende end nu, fortæller den nordjyske rytter.

I mere end 20 år har han kørt de danske og udenlandske skove tyndt - dog uden at køre sig til en sejr af større betydning, men det er der blevet ændret på det seneste halve år.

- Det har været den vildeste periode i mit sportsliv, som jeg ikke havde set komme.

I sommer sikrede han sig sin største triumf, da han vandt det frygtede ekstremløb 'Offroadfinnmark' i det nordligste Norge - en cykeltur på 700 kilometer i ét stræk. En bedrift der så for kort tid siden gav ham prisen som Årets Mountainbike Rytter ved ved Danish Bike Awards.

- Det er en anerkendelse, som jeg har drømt om i flere år, men som jeg ikke havde troet mulig, siger Esben H. Kronborg.

Flere nyheder fra TV2 Nord