Muhammedtegning i Nordjyske?

 Muhammedtegning i Nordjyske?

Nordjyske Stiftstidende går i flyverskjul efter at have bragt en tegneserie, som umiskendeligt fremstår som en ny Muhammedtegning.

Søndag bragte Nordjyske Stiftstidende den her tegneserie.

"Han bryder sig ikke om at blive tegnet!, lyder kommentaren til en arabisk udseende mand, som er ved at partere en blyant med en motorsav.

Unægtelig en person, der dårligt kan opfattes som andre end profeten Muhammed.

Interessant er det osse, at der ikke er nogen signatur på tegningen - det er der ellers altid i den serie.

Ansvarshavende chefredaktør på Nordjyske Stiftstidende, Per Lyngby, ønsker ikke at lade sig interviewe til tv. Han vil heller ikke kommentere, hvilke overvejelser avisen har gjort sig, inden tegningen blev bragt. Han indrømmer dog, at tegningen er en humoristisk kommentar til den seneste debat om Muhammedtegningerne. Men han siger samtidig, at manden på tegningen ikke er Muhammed.

Chefredaktør Per Lyngby er ikke den eneste der lider af berøringsangst.
De kommunikationseksperter, som TV Nord har talt med idag havde klare meninger, men ville ikke interviewes 5til TV, og selv tegneren fik kolde fødder.

Vi havde egentlig en aftale med tegneren. Men den blev aflyst i formiddag uden nærmere forklaring.

Michael Hviid Jacobsen er lektor i sociologi på Aalborg Universitet. Han ser berøringsangsten som en kedelig udvikling.

- Ligesom der er meget stor forskel på den danske befolkning, er der også stor forskel på muslimer. Men det kan godt være, at der er nogle yderligtgående muslimer, der har haft held med at sætte dagsordenen i det her tilfælde, siger Michael Hviid Jacobsen.


Seneste nyt

fra Nordjylland