Skunklaboratorium fundet ved Sæby

00:36

Det var i forbindelse med en brand, at skunklaboratoriet blev opdaget.

Det var i forbindelse med en brand, at skunklaboratoriet blev opdaget. Foto: Jesper Christiansen

1 af 2

Politiet undersøger en adresse, hvor der er foregået skunkproduktion.

Opdatering klokken 16.30: Nordjyllands Politi bekræfter nu, at der er tale om et skunklaboratorium.

Nordjyllands Politi er søndag til stede på en adresse ved Sæby, hvor man har fundet noget, der minder om et skunklaboratorium. Det oplyser vagtchef Karsten Højrup Kristensen.

Politiet har endnu ingen anholdte i sagen, og de er i færd med at efterforske og udføre tekniske undersøgelser. Det er et arbejde, der ifølge vagtchefen vil tage lang tid, og som formentlig først er afsluttet i løbet af mandag.

Fordi de stadig er i gang med efterforskningen kan politiet ikke sige mere om sagen, men ifølge TV2 Nords kilder i Frederikshavn er der forsøgt sat ild to steder på ejendommen, ved en lade og ved en havelåge, og det var i forbindelse med brandvæsnets udrykning, at de mistænkelige forhold omkring det mulige skunklaboratorium blev opdaget.

Ifølge vores kilder er det muligvis vietnamesere, der har opholdt sig på ejendommen.

Der er fundet et muligt skunklaboratorium ved Sæby. Foto: Jesper Christiansen

Flere nyheder fra TV2 Nord