Museum for kildevæld i Rebild

I tilknytning til Rebildcentret ved foden af Rebild Bakker, skal Danmarks første center for kilder opføres.

Gravlevdalen, hvor Rebildcentret ligger, er det sted i Nordeuropa, hvor der findes flest kilder. Gennem tiden har kilderne sammen med områdets rigdom på kalk haft stor betydning - naturmæssigt og kulturhistorisk, og kildernes historie skal nu fortælles i det kommende nye Danmarks Kildecenter. Realdania støtter byggeriet af centret, der efter planen åbner i 2018.

Konkret bygges en 300 m2 stor udstillingsbygning med udsigt over Gravlev Ådal, en overdækket atriumgård og en udendørs landskabsmodel af Lindenborg Å og kildevældene i Gravlev Ådal. Udbygningen af Rebildcentret med Danmarks Kildecenter sker som led i en større strategisk udvikling af museums- og oplevelsesuniverset. Udviklingen omfatter også åbning af Kold Krigs-bunkeren Regan Vest, der er placeret tæt ved Rebildcentret. Bunkeren skulle i tilfælde af atomangreb have fungeret som tilflugtssted for regering og kongehus under Den Kolde Krig. Fra 2020 er det planen, at bunkeren åbnes om formidlingscenter for offentligheden.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord