Musikkens dag

Aalborg blev torsdag ramt af musik. Overalt dukkede der små duoer og trioer op.

Studerende fra Det Jyske Musikkonservatorium i Aalborg fyldte byen med musik. De var overalt. I Friis og Kvickly - i midtbyen og endda på Egholm færgen.

Anledningen er  Musikkens dag, hvor de studerende  møder folk der hvor de færdes.

Danmarks fem største byer er med i Musikkens dag, som blev opfundet i 2002, får at sætte fokus på musikken. Der bliver samtidig samlet ind til et musikprojekt i Sydafrika.

- Musikkens Dag handler om at udbrede kvalitetsmusik til den danske befolkning. Musikerne kommer ud til publikum og møder dem der, hvor de er. Musikkens Dag er en enestående mulighed for at opleve koncerter i anderledes omgivelser og samtidig støtte et godt formål, siger landskoordinator for Musikkens Dag, Michael Christensen.

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland