Musikkens Hus har skudt åbningsfesten i gang

Det begyndte som en drøm for næsten 30 år siden. Nu er det en realitet. Aalborgs nye musikhus er klar til indvielsen.

Det bliver en næsten to uger lang fest, når Musikkens Hus officielt åbnes i Aalborg lørdag den 29. marts.

Lørdag over middag mødte de første gæster op til reception, og lørdag aften bliver indvielsen markeret med en stor åbningskoncert og festfyrværkeri. Og festen og indvielsen fortsætter forskellige musikarrangementer i de kommende 13 dage.

Selve åbningenkoncerten bliver overværet af Hendes Majestæt Dronningen. Hun ankommer til Musikkens Hus klokken 17. Programmet står på rundvisning, festmiddag, koncert - og det hele afsluttes med et spektakulært festfyrværkeri fra to flydende platforme på Limfjorden. Efter sigende det største festfyrværkeri i Aalborg nogensinde. Og det største i Danmark i 2014. Selve showet vil være i 16 minutter.

Alle interesserede borgere er velkomne til at komme og vinke til regenten - og til at overvære det store festfyrværkeri.


Seneste nyt

fra Nordjylland