Musikkens Hus kæmper mod forurening fra tankstation

Forurening fra en tankstation i Aalborg, risikerer at sprede sig vha. byggeriet af Musikkens Hus. Tankstationen ligger nær byggeriet af Musikkens Hus på havnen i Aalborg. Byggeriet har nu iværksat ekstraordinære tiltag, for at imødegå en eventuel spredning af forureningen.

Fonden Musikkens Hus skriver i en pressemeddelelse:
Aalborg Kommune har i forbindelse med overvågningen af en forurening på tankstationen beliggende Karolinelundsvej 45 i Aalborg observeret, at forureningen muligvis kan sprede sig med grundvandet. Aalborg Kommune mener, at dette kan have sammenhæng med sænkningen af grundvandet i forbindelse med byggeriet af Musikkens Hus i Nordjylland.

Det er endnu ikke klarlagt, om risikoen for, at forureningen spreder sig fra tankstationen, kan have sammenhæng med sænkningen af grundvandet ved Musikhusgrunden.

Fonden Musikkens Hus i Nordjylland har iværksat forskellige tiltag.
Med tiltagene håber de at kunne fjerne risikoen for spredning af forurening ved tankstationen.

I forbindelse med byggeriet af Musikkens Hus i Nordjylland er der gennemført en sænkning af grundvandet for at kunne holde byggegruben tør. Grundvandssænkningen sker efter tilladelse fra Aalborg Kommune og indebærer, at det oppumpede grundvand ledes til Limfjorden gennem et risleanlæg. Grundvandssænkningen er startet i juni 2010 og vil vare indtil sommeren 2011.


Seneste nyt

fra Nordjylland